Facilitering


Møder fylder manges hverdag og de er ofte for lange, for ustrukturerede, for løse i kanten eller konfliktfyldte. At styre møder forbinder de fleste med en ordstyrer, der holder styr på endeløse talerlister og en dagsorden med alle indholdspunkter. For det meste kræver møder bare en meget mere præcis og velovervejet styring af processen, for at man når frem til det ønskede resultat på en for alle tilfredsstillende måde.

At facilitere et møde betyder at man forbereder både indhold og proces på et møde. Man overvejer hvad formålet med mødet er, hvilket resultat ønsker man og hvem er mødedeltagerne. Så designer man en proces, der tager hensyn til alle elementer.

Næste skridt er at gennemføre den planlagte proces – at blive facilitator af mødet. Her påtager man sig at lede processen, og det gør man ofte bedst, hvis man ikke er meget involveret i indholdet.

At planlægge og facilitere møder kræver øvelse. Man får brug for at vide noget om hvordan mødets deltagere udnytter deres evner og erfaring bedst muligt. At kende til forskellige måder at samarbejde på, noget om konstruktiv kommunikation og hvordan man får mandatet og faktisk leder en proces.

Kurser og workshops

Som omdrejningspunkt for undervisningen i facilitering arbejder deltagerne med ’drejebøger’ eller en procesplan, der bliver det centrale redskab man styrer møder efter. På kurserne trænes forskellige proces-teknikker, konstruktiv kommunikation og kunsten at lave en god og involverende drejebog, der sikrer engagerede og udbytterige møder.
Varighed: Fra 3 timer – 4-5 dage.
Deltagerantal: Fra 8 - 20
Underviser og rådgiver også på flydende engelsk og svensk




Kontakt